Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Verden
17. maj 2012
Verden - 22. januar 2012 12:01
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook Vis galleri

Send artiklen 16-årig hollænder er sejlet jorden rundt til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

16-årig hollænder er sejlet jorden rundt

Hollandsk teenagepige er kommet sikkert i havn efter at have sejlet jorden rundt helt alene som den yngste.
Laura Dekker har opnået sit ambitiøse mål: Den 16-årige hollænder har som den yngste nogensinde sejlet jorden rundt på egen hånd.

Hendes glade forældre, familie og venner og højlydte trut fra andre sejleres horn modtog teenageren, da hun lørdag lagde til kajs med sin 11,5 meter lange tomaster Guppy i Philipsburg på den caribiske ø Sint Maarten, rapporterer hollandske medier.

Det var også Sint Maarten, Laura Dekker 20. januar 2011 besøgte undervejs i sit ensomme eventyr. Oprindeligt startede hun sin 27.000 sømil lange jordomsejling allerede 4. august 2010 fra hollandske Brouwershaven.

- Der var øjeblikke undervejs, hvor jeg tænkte: Hvad i himlens navn laver jeg egentlig her, fortalte Laura Dekker de tilstedeværende journalister, efter at hun grædende havde omfavnet sine fraskilte forældre, sin tre år yngre lillesøster Kim og sine bedsteforældre.

- Men på intet tidspunkt ville jeg give op. Det er en drøm, jeg bare måtte leve ud, tilføjede hun stolt.

Laura Dekker slog den hidtidige rekord, som australieren Jessica Watson satte tre dage før sin 17 års fødselsdag i maj 2010, med otte måneder, da Dekker fylder 17 til september.

"Pigen med havsalt i blodet", som hollandske medier har døbt hende, blev født, mens hendes forældre var på en sejltur i New Zealand.

Guinness-rekordbogen har nægtet at optage teenagerens rekord i bogen for ikke at animere andre mindreårige til at gøre hende kunsten efter.

De hollandske myndigheder prøvede da også forgæves at stoppe jordomsejlingen af frygt for de farer, pigen ville blive udsat for undervejs. En domstol satte i første omgang en stopper for jordomsejlingen, da Dekker var 14.

Siden kom hun dog af sted. Laura Dekker startede officielt sin jordomsejling fra Gibraltar, hvor hun egentlig også ville have afsluttet den, men af frygt for pirater sejlede hun en bue uden om Det Indiske Ocean.

I stedet sejlede hun de cirka 6000 sømil fra Darwin i Australien til Port Elisabeth i Sydafrika uden mellemstop på 47 dage, hvorefter hun for anden gang på 14 måneder sejlede over Atlanterhavet med kurs mod Sint Maarten.
16-årig hollænder er sejlet jorden rundt
Laura Dekker har opnået sit ambitiøse mål: Den 16-årige hollænder har som den yngste nogensinde sejlet jorden rundt på egen hånd. AFP PHOTO / JEAN-MICHEL ANDRE
Foto: Jean-Michel Andre /Scanpix

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Verden



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Læs dagbog fra Caminoen