Første spadestik til Campus Køge blev taget i november sidste år og nu tager Campus form. Ved årsskiftet ansættes en fælles Campus-koordinator, som skal sikre, at de tværgående aktiviteter kører på skinner helt fra start.
Foto: Kim Rasmussen
Foto: Kim Rasmussen
Send artiklen 11 parter skriver under på Campus til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
11 parter skriver under på Campus
1 har anbefalet denne artikel
Campus Køge - Køges nye uddannelsesområde - begynder nu for alvor at tage form. Direktører og bestyrelsesformænd for 11 centrale uddannelsesinstitutioner i regionen, Køge Kommunes borgmester samt repræsentanter fra Region Sjælland var samlet torsdag den 6. september for at manifestere viljen til samarbejde om at skabe et stærkt uddannelsesmiljø i Køge Nord.
- Køge-området skal udvikles til et center for uddannelse, innovation og iværksætteri. Sammen dækker vi hele uddannelsessystemet: grundskolen, ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser samt efter- og videreuddannelserne til voksne. Jeg er derfor enormt glad for den klare melding om deltagelse fra alle 11 uddannelsesinstitutioner i dag, fortæller Køge Kommunes borgmester Marie Stærke (S).
Flere relevante nyheder - Køge-området skal udvikles til et center for uddannelse, innovation og iværksætteri. Sammen dækker vi hele uddannelsessystemet: grundskolen, ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser samt efter- og videreuddannelserne til voksne. Jeg er derfor enormt glad for den klare melding om deltagelse fra alle 11 uddannelsesinstitutioner i dag, fortæller Køge Kommunes borgmester Marie Stærke (S).
- få nyhedsbrevet
- Dynamiske uddannelsesmiljøer med tæt kobling til erhvervslivet spiller en stadig større rolle i skabelsen af regional vækst og udvikling. Det er helt centralt, at uddannelses- og vidensinstitutionerne afspejler erhvervslivets kompetencebehov, så konkurrenceevnen kan fastholdes og udbygges - også på internationalt plan, siger direktør for EUC Sjælland Astrid Dahl.
Ved årsskiftet ansættes en fælles Campus-koordinator, som skal sikre, at de tværgående aktiviteter kører på skinner helt fra start. Samtidig går parterne i Campus Køge allerede nu sammen om at styrke det internationale samarbejde med uddannelses- og vidensinstitutioner ude i verden, ligesom fælles kompetenceudvikling af de ansatte og fælles koordinering af events for de studerende igangsættes.
I dag ligger der tre uddannelsesinstitutioner på campus-området - Køge Handelsskole, Erhvervsakademi Sjælland og EUC Sjælland. I løbet af de kommende år rykker yderligere 6-7 uddannelsesinstitutioner til området, mens andre uddannelsesinstitutioner vil deltage i campussamarbejdet på det virtuelle plan. På sigt vil op mod 5.000 studerende og 500 medarbejdere få deres daglige gang på Campus Køge.
- Campus Køge bliver et stærkt uddannelsesstrategisk, fagligt og bygningsmæssigt samarbejde, der skal samle et attraktivt miljø for både studerende, ansatte og erhvervsliv. Og dermed give alle vores unge den bedst mulige uddannelsesstart, så de bliver godt rustet til fremtidens arbejdsmarke, siger direktør for Køge Handelsskole Tim Christensen.






