Når børnene kom hjem fra skole, smed de taskerne og fortsatte ind på deres værelser eller legede. Stemningen var som i de fleste andre familier, og forældrene havde et fint ry i kommunen.

Sådan lyder det fra en socialrådgiver (MB), der har varetaget tilsynet af ét af plejebørnene (FH) i Mern-sagen. Hver gang hun kom på besøg hos plejeforældrene blev hun altid vel modtaget på stationen og kørt af en af forældrene til huset i Mern, hvor der stod friskbrygget kaffe og hjemmebag klar på spisebordet. Familien virkede ifølge socialrådgiveren som velfungerende, og alt syntes at være i skønneste orden.

Den situation var dog fuldstændig modsat af, hvad en lærer en dag hørte FH fortælle om. Under en time, hvor klassen læste en uhyggelig historie, kom det nemlig frem at tilværelsen hjemme hos forældrene ikke var helt lutter lagkage. I et papir skriver læreren til socialrådgiveren:

- I historien slår den voksne barnet, hvilket jeg fortæller børnene, at man ikke må. Til det svarer FH, at det må plejefaren godt. Jeg vælger herefter at stoppe snakken.

Skød udtalelse ned

Med sådan en indberetning burde man tro, at de røde alarmklokker ville ringe hos barnets tilsynsperson. Men tværtimod valgte socialrådgiveren at ignorere beskeden, der ikke gav anledning til yderligere undersøgelse af plejefamilien.

Læs mere i Sjællandske onsdag